Mobil: +45 25 123 840 Fastnet: +45 44 443 699

Close
Close
[an error occurred while processing this directive]
TAPCERT ApS

Kontaktoplysninger

Ledelsen

 

Torben Abildgaard Pedersen

Hvem er jeg egentlig?


Under meget beskedne kår voksede jeg op på Fyn i en familie, der var vant til at kaste sig over lidt af hvert for at skaffe til dagen og vejen.

Mine forældre var rundet af en husmands- og daglejerkultur, hvor det var utænkeligt med uddannelse ud over de obligate 7 friskoleår om vinteren frem til konfirmationen. Herefter var det ud med skovlen for at tjene bønder, som man sagde.

Min fader vidste instinktivt, at det burde gå hans efterhånden 3 sønner anderledes. De skulle lære noget – helst et fag.

I de usikre tider under 2. verdenskrig gjaldt det om at leve i ubemærkethed på landet, hvor man med lidt held kunne blive selvforsynende og i øvrigt grundet knaphed og pengerigelighed kunne sælge alt uden hensyn til kvalitet. Der er måske en grund til, at kvalitetsledelse senere blev et hit i erhvervslivet.

Da det igen gik mod lysere tider, søgte familien som mange andre mod købstaden Odense. I vores forældres tilfælde blev det slidsomme og helbredsnedbrydende arbejde med jorden skiftet ud med en lille købmandsforretning med blandet kolonial.

Man vidste tydeligvis ikke, hvad strategisk planlægning var for noget, og i hvert fald indså man ikke, at små gadehjørnebutikker snart ville gå kvælningsdøden i møde på grund af konkurrencen fra selvbetjeningsbutikker, supermarkeder, discountbutikker og storcentre uden for centrum. Men ved ekstrem servicekvalitet og lange kreditter klarede man skærene til midten af 1960’erne – fx ved at kombinere købmandshandelen med udlejningsvirksomhed, salg af petroleum fra en tønde i kælderen, og hvad ved jeg.

Mine brødre blev produkter af købstadens realskoler. Medens jeg endnu var bydreng og tjente mangen en skilling ved at gå ned med askespanden, når jeg nu alligevel kom hos kunderne for at stille øl og vand på række og geled. Lysten til systemer og til at blive selvstændig spirede vist tidligt, selv om forældrene til sidst måtte nedlægge forretningen og tage arbejde som ufaglærte arbejdere på fabrik.

Det alt andet end tilfredsstillende arbejdsmiljø kom igen tæt på – derfor har jeg altid syntes, at det med miljø- og arbejdsmiljøcertificering og virksomheder, der beslutter sig for at tjene penge ved at passe godt på miljøet og medarbejdernes helbred, er udtryk for noget meget rigtigt.

Mit store held her i livet var vel i grunden timingen. At jeg var efternøler. Brødrene og samfundet fortalte, at realskole ikke var nok. Student måtte man være. I mit tilfælde fra De Trende Kateketiske Erik, Anne og Hans Mules Legatskoles – i folkemunde Mulernes. Derefter gik det slag i slag, som man kan læse om i mit CV. Min bedste skolekammerats fader var ingeniør, så det skulle jeg også være.

Først ved et tilfælde for et par år siden fik jeg modet til at starte den selvstændige virksomhed, som jeg vel altid havde drømt om. Og nu er det blevet til to selskaber, efter at også certificeringsorganet TAPCERT er en realitet.

Min fader ville have glædet sig ekstremt, hvis han havde kunnet vide noget om denne udvikling.

Hvorfor var jeg så længe om at springe ud af skabet? Jo, uden 30 års erfaring i standardisering, certificering, undervisning og udvikling af systemer, har man ikke det nødvendige overblik. Det kræver også mod, stort netværk samt et udviklet virksomheds-, proces- og samfundskendskab fra både ind- og udland.

Og så har jeg slet ikke sagt noget om, at uden min hustru, mine professionelle bestyrelser samt de mange venner, der bærer og støtter, gik det nok slet ikke.

At jeg og min backing group ikke just er vårharer, betragter vi som en styrke. Erfaring - også livserfaring - er vores råmateriale. Vi kalder det vort gerontosociologiske projekt. Vi anerkender ikke begrebet ældrebyrde. Vor opgave er at fortsætte længe endnu med at udvikle danske virksomheder yderligere, så de kan ansætte nogle flere unge. Vort bidrag til forretningen og brandet Danmark.